| Forside | Kunstnere | Om galleriet | Kunstner profiler | Tilmeld mailingliste |
 
Kunstnerprofil: Xxxxxxx Tilbage >>
 

Helle Bang

Billedkunstner og skulptør

Helle Bang er uddannet billedkunstner fra Århus Kunstakademi 1993-1997 og debuterede i 1997 på Danmarks Radios censurerede udstilling – GALLERI 12.

I 1998 kom Helle Bang igennem som deltager på den anerkendte KS 98 – Kunstnernes Censurerede Sommerudstilling i Tistrup.

I 2007 blev der udgivet en bog om Helle Bang og hendes kunst – ”Fornemmelse for Farve”. Bogen er skrevet af redaktør Ole Lindboe.

I bogens resume skriver Ole Lindboe: ”Fornemmelse for farve er præcis den særlige sans, som en maler som Helle Bang besidder. Hun er en både ekspressiv og abstrakt maler, for hvem farven er en afgørende faktor ved ethvert billede. For hende er det naturens særlige farvepoesi, som fascinerer. Den indfanger hun - med præcision – og den gengiver hun med stor koloristisk sans”.

Helle Bang har i mange år udført skulptørarbejde. Hendes skulpturer i bronze er oftest figurative – ofte kvinder, hvor ansigtet fremstår som et spejl, beskueren kan spejle sig i.

I en åbningstale til en udstilling i Århus i 2007 sammenfattede kunstskribent Erik Meistrup det hele således:

Helle Bang arbejder med maleriet som farve og skulpturen som figur. Hun forener således to af de afgørende træk i kunstens historie i moderne tid. Hun gør det på sin egen særlige måde, der både er moderne – og alligevel uden for tiden.

I 2008 havde Helle Bang en soloudstilling på Frederikshavn Kunstmuseum.

I efteråret 2008 modtog Helle Bang en flot

anerkendelse som kirkekunstner med ophængningen af maleriet ”Gabriel” i Ryde Kirke ved Vinderup, hvor maleriet nu er på væg med et århundredegammelt kalkmaleri.

Helle Bang er optaget i Bkf - Billedkunstnernes Forbund.

   
 
 
 
 
 
 
 
 

Galleri Sct. Gertrud/v Kurt Svendsen, Møntergade 10, 1116 København K,
Mobil telefon: +45 40 15 24 20, email: post@gallerisctgertrud.dk,
Åbent under udstillinger: tirsdag - fredag kl 14 - 17.30, lørdag kl 11-14, samt efter aftale tlf: 4015 2420.