Svend Aage Madsen
forlod denne verden i foråret 2009
er fra 1928 og bor i Billund-Jylland. Hans betagelse af Færøerne er indlysende, og år efter år søgte han tilbage til disse barske nordatlantiske øer for fordybelse og inspiration - her mødte han tilfulde de udfordringer han søger i sit maleriske virke. Det stadig skiftende lys, landskabets lavmælte storhed og stilheden er helt i harmoni med hans kunstneriske temperament.
Med fin koloristisk fornemmelse formidler Svend Aage Madsen sin opfattelse af den færøske natur, hvorl sol-lyset gennem disen kaster sit særlige skær over de mørke fjelde, og hvor karakteristiske små færø-huse står som skulpturer. Landskaber blottet for mennesker men ikke for liv,- her mødes drøm og virkelighed.
Svend Aage mestrer den hårfine balance mellem lys og skumring og der fornemmes dyb overenstemmelse mellem billedernes nordiske farveklange og deres ophavsmand.
Svend Aage Madsen kan se tilbage på en imponerende lang række udstillinger, såvel herhjemme som i de nordiske lande og har mange officielle salg. Han er forfatter til flere bøger om sine ophold på Færøerne
Se Svend Aage Madsen billeder fra galleriet. |